top of page

 

Velkommen til Båring Vig og sommerhuset Telma.

Strandvejen 32, 5466 Asperup

​

 

 

Vi håber, at du/I må nyde jeres ophold her ved vores dejlige strand, hvor vi selv har haft så mange gode ferier i årenes løb.

 

Sommerhuset er ikke et egentligt udlejningshus. Det betyder bl.a., at vi har nogle ting i huset, og at vi ikke kommer før og efter, der kommer gæster i huset. Vi har derfor valgt at lave en lille seddel med forskellige oplysninger, som kan være nyttige for nye brugere af huset.

 

Sommerhuset har 3 værelser i hovedhuset. 2 værelser med dobbeltsenge og 1 værelse med 1 sovesofa og 1 løs madras til gulvet. Der er yderligere to senge i værelset i garagen. Dette værelse er dog ikke vinterisoleret (men har en elradiator). Der er 1 badeværelse og 1 gæstetoilet. Der er opvaskemaskine og vaskemaskine.

 

Ved ankomst:

​

Nøgler til garage og værelse i garage er samme som til hovedhuset.

​

Varme i huset kommer primært fra en varmepumpe. Fjernbetjening til denne findes i glasskål på reol i stuen. Der er også elradioatorer, men de koster væsentlig mere strøm at bruge. Så de skal bruges med omtanke.

​

Hynder til havemøblerne ligger i garagen – bl.a. i hyndeboks.

​

Under opholdet:

Der er et fjernsyn i huset. Kan tage DR kanaler og TV2. TV signalet kan ind imellem være lidt hakkende.

​

Der er trådløst internet. Få koden hos os, når huset bookes.

​

Brugsanvisninger til alle elektriske apparater findes i ringbind på reol i stuen. Dette gælder også brugsanvisning til opvaskemaskine og vaskemaskine.

​

Der er ekstra brænde i garagen til brug i brændeovnen.

​

Der er en kuglegrill – og der er desuden en grill-booster: En elektrisk blæser, der sikrer at grillkul kommer i gang på 5 min – og er med til at sikre god optænding. Der tændes op som normalt – og grillstarteren sættes oven på boosteren, der tilsluttes strøm og tændes.

​

Vi har en båd til sommerhuset. Den må gerne bruges. Der er nogle ruller til at rulle den ud og ind på. Det er vigtigt at skåne bådens bund mest muligt – den må derfor ikke trækkes over sten o. lign. Rullerne bruges – eller båden bæres, hvis man er flere. Tag endelig rullerne med op på grunden efter brug – de forsvinder en gang imellem. Lad ikke årerne ligge på stranden, når I ikke er der. Der er redningsveste i garagen. Det er vigtigt, at båden trækkes højt op på stranden hver aften, da der kan blive højvandet – specielt ved tordenvejr. I dagtimerne er det i orden at lade den ligge for anker ude i vandet.  Der ligger ligeledes en kano, som kan bruges. Den har vi lånt af nogle venner – og den skal også behandles godt. Kanoen må ikke efterlades på stranden, men skal bæres helt op på grunden. Padlerne tages hver gang med op i garagen.

​

Affald: Spanden tømmes hver onsdag i sommerhalvåret. I vinterhalvåret må man selv tage sit affald med væk igen.

​

Nøglen til postkassen hænger på nøglebrættet i baggangen

​

Der er en række turistbrochurer i en kassette i stuen. De giver inspiration til, hvad der er at se i lokalområdet.

​

Hvis den lille græsslåmaskine skal bruges, startes den som følger: Der trykkes 3-4 gange på en pumpeanordning foran på maskinen. Herefter trækkes ”dødemandshåndtaget” op til håndtaget, og der trækkes i snoren. Den trækker selv på forhjulene. De to håndtag på maskinen regulerer henholdsvis hastigheden og slår trækket til. Der bruges 95 blyfri til maskinen. Der må ikke slås græs mellem kl. 12 og 14.

Havetraktorens nøgle hænger på nøglebrættet i baggangen. Bremsepedalen trædes ned, mens der startes. Klippes normalt med højde 2 eller 3.

​

Der er diverse mel, sukker, krydderier m.v. i skabene – ligesom der er toiletpapir, opvaskemiddel m.v. Princippet for brug af sommerhuset er, at man må bruge det, der er her – mod at man fylder op/køber nyt, når der er brugt op af de enkelte ting. Hvis der ikke er brug for at købe noget – men man trods alt har brugt noget selv – kan man altid købe en pose kaffe som ”betaling”.

 

Der er indkøbsmuligheder i Båring – både en købmand og en Brugs. Det nærmeste er dog en kiosk ved campingpladsen ved Vejlby Fed. Frugt og grønt købes med fordel ved et gårdsalg tæt ved Molevej.

 

Bemærk: Der er hastighedsbegrænsning på 20 km/t, når I kommer ned til husene. På vejen ned over engen må der kun køre én bil af gangen – man må altså ikke passere hinanden (kanterne ødelægges). Man venter derfor, hvis der komme en bil imod en.

 

Ved afrejse:

Rengøringsartikler, støvsuger, gulvspand m.v. er i skab på gæstetoilettet og under vasken i badeværelset. Der er gulvmoppe og spand i garagen.

 

Dørene til alle rum efterlades åbne. Om sommeren slukkes for varmepumpen. Om vinteren: Varmen stilles på 6-8 grader (gul knap på fjernbetjeningen). Blæseren begynder at køre hurtigere – men det er OK. Alle øvrige radiatorer skrues helt ned. Gulvvarmen sættes på 2 i begge badeværelser.

 

Stikket til TV’et tages ud af samledåsen. Pas på ikke at slukke internettet – det bruges til at styre varmen.

 

Om vinteren: Tag affaldsposer med – der tømmes ikke.

 

Nøglen afleveres efter aftale!

 

________

​

Hvis der opstår spørgsmål under jeres ophold, kan I prøve at få fat i os på et af følgende telefonnumre:

Maybritt og Sven: 65 96 06 22, mobil: 40 38 84 25

 

Betaling for opholdet indsættes på følgende konto:

Reg nr. 0400, Kontonr. 4010739832

​

​

​

​

bottom of page